Solo Fitness holdtræning
Mulighed for stor variation i din træning
Målgruppe
Tilbudet kunne være til dig, der har KOL, diabetes, hjerte-/karlidelse, kræftsygdom som har mod på at sætte ekstra gang i træningen og ønsker en styrkende, vedligeholdende og varieret træning med styrke- og kredsløbsmaskiner i gode faciliteter.
Formål
Holdtræning i Solo Fitness er et tilbud, hvor Svendborg Fysioterapi benytter Solo Fitness` fine og sidste nye træningsudstyr, hvor du kan afprøve forskellige træningsformer. Der er fokus på vedligeholdende/styrkende træning i faciliteter, der giver stor mulighed for varieret træning. Formålet med træningen er at øge din styrke, kondition, balance og koordination. Disse faktorer kan hjælpe dig i dine daglige funktioner.
Indhold
Her er mulighed for stor variation i valget af styrketrænings- og kredsløbsmaskiner. Der er forskellige typer af motionscykler, ro-, kajak-, langrendsmaskiner, samt kæmpe udvalg af specifikke styrketræningsmaskiner. Det betyder, at der er mulighed for dig, der har behov for lidt mere udstyr end vores egen klinik kan tilbyde. I Solo Fitness kan du træne i disse dejlige og imødekommende faciliteter. Yderligere laves der fælles stationstræning også kaldet cirkeltræning.
Indhold
Træningen har stadig primær fokus på de lednære muskler, vores støttemuskler, at holde leddene smidige og stærke, men at der kommer langsomt mere og mere belastning/progression på.
Det er ikke ”gang i den” og pulsen op, men fokus på bevægekvalitet og ændring af uhensigtsmæssige bevægestrategier.
Praktisk information
Tidspunkt: Én til to gange ugenligt – tirsdag / torsdag
Beliggenhed: Solo Fitness v/Midtbyhallen, Johs. Jørgensensvej 10, 5700 Svendborg
Alle er velkomne både med almindelig henvisning fra lægen (paragraf 51) eller vederlagsfrihenvisning (paragraf 62).

Træningen varetages af fysioterapeut Jackie Rasmussen
Holdtræning i Solo Fitness
Tirsdag:
Kl. 09.30 – 10.30 – Styrke / kredsløb
Kl. 10.30 – 11.30 – Styrke / kredsløb
Torsdag:
Kl. 09.30 – 10.30 – Styrke / kredsløb
Kl. 10.30 – 11.30 – Styrke / kredsløb